Havetegning

Få den bedste start på drømmehaven.
Uanset der er tale om nyanlæg eller renovering er det godt at få lavet en tegning. Det giver overblik og betaler sig i længden.

Når i kontakter mig vil jeg bede jer om at skaffe et matrikelkort, hvor vi kan se kloakering og se hvor jeres skel på grunden går. En tegning hvor husets vinduer og døre er placeret vil også være en fordel. Derefter vil jeg bede jer om at lave en ønskeliste med alle de ting i kan ønske jer og ting der skal være plads til i haven. (se evt. Inspirationslisten her)

Vi aftaler et tidspunkt hvor jeg kommer ud i jeres have/grund hvor vi snakker om jeres behov og de drømme og tanker i har gjort jer.
Jeg skal muligvis have taget nogle flere mål mm.
Men så går jeg i krig med at forvandle alle jeres input og mine kreative ideer til den skønneste plet på jorden – Jeres drømmehave – på papir, med planteliste med plantenavn, antal og størrelse og materialevalg med kort beskrivelse.
Derefter aftaler vi et nyt møde, hvor vi gennemgår tegning og lister. I kan stille spørgsmål og skulle der være nogle ændringer får vi styr på dem.
Der er ingen fast prisliste, da en stor grund ikke nødvendigvis, skal have flere ellementer og detaljer end en lille grund.

Men feks.en Havetegning med plante og materialeliste, over en typisk parcelhusgrund på 700-1000 m2. koster 6.000,- inkl. moms.

Men kontakt mig og giv en beskrivelse om størrelsen på haven, så giver jeg et bud !

Gartner og Havedesigner

Susanne Skou Sørensen